Viking er et oversætterbureau specialiseret i sprogene:

  • italiensk
  • dansk
  • norsk
  • svensk
  • finsk

Virksomheden startede i 1990 og har gennem årene opnået en bred erfaring inden for bl.a. oversættelse af tekniske, juridiske, økonomiske og kommercielle tekster samt hjemmesider. Vi udfører professionelle sprogløsninger til både erhvervslivet og private kunder.

Hos Viking lægger vi stor vægt på kvalitet, præcision og nøjagtighed i vores oversættelser. Det er vores opfattelse, at en god oversættelse er usynlig for kunden, der således kan fokusere 100 % på indholdet. Vi sætter en ære i at bevare sprogets nuancer, og teksten bearbejdes derfor af indfødte oversættere. På denne måde tages der også hensyn til de kulturforskelle, som en tekst kan indeholde.

Vores oversættelser gennemarbejdes og korrekturlæses altid omhyggeligt af flere personer, hvilket giver dig sikkerhed for en fejlfri oversættelse af den højeste kvalitet. Vores mål er at optimere vores kunders kommunikation med omverdenen og sikre en bredere interkulturel forståelse.

Erhvervslivet er i dag præget af travlhed og deadlines. Vi tilbyder derfor udførelse af hasteopgaver - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi foretrækker at arbejde uden fordyrende mellemled, og vi kan på den måde tilbyde en konkurrencedygtig pris og kort leveringstid. Og alle opgaver behandles naturligvis fortroligt.

Vælg Viking, når du har brug for kvalitetsoversættelse til tiden!